TAK FOR MAD, KØBENHAVN 🎈
Fra den 21.-30. august spiste, smagte, skålede og oplevede vi os gennem København sammen,
da Copenhagen Cooking endnu en gang samlede byen omkring maden.
Vi dækkede langborde op under åben himmel, fyldte Frederiksberg Allé med 1.500 spisende gæster, bød årets venskabsregion Istrien velkommen til København og sluttede festivalen af med tre dage fulde af liv på festivalpladsen i Kødbyen. Undervejs blev æblet stegt, bagt, syltet, fermenteret og fortolket på alverdens måder, mens restauranter, kokke, producenter og madentusiaster over hele byen skabte oplevelser, der gav os nye smage, nye møder og masser at tale om omkring bordene.
Tak til alle jer, der spiste med – og til alle vores værter, partnere og frivillige, der var med til at gøre Copenhagen Cooking 2026 muligt ❤️
MADOPLEVELSERNE FORTSÆTTER ✨
Copenhagen Cooking 2026 er slut – men du behøver heldigvis ikke vente til næste sommer med at gå på smagsopdagelse i København.
Med En bid af stjernerne kan du resten af året komme tættere på nogle af de kokke, leverandører, råvarer og historier, der er med til at forme den danske gastronomiske scene.
Programsporet blev skabt som en del af fejringen af det danske værtskab for MICHELIN Guide Restaurant Ceremony Nordic Countries og fortsætter med nye oplevelser, hvor du kan smage, spørge, møde og opleve København fra nye gastronomiske vinkler.
Programmet bliver løbende opdateret – så der er god grund til at følge med.





