Copenhagen Cooking hylder hovedstadens madscene

Copenhagen Cooking er en årligt tilbagevendende madfestival, der finder sted i hjertet af Danmarks pulserende hovedstad, København. 

Hvert år i slutningen af august samler vi de absolut bedste kokke, restauranter, producenter, formidlere, kulturinstitutioner og madfolk til 10 dages fejring af vores brede madscene og alle dem, der hver dag går til gryderne for at løfte, udvikle og nytænke dansk gastronomi. 

Målet er at skabe et rum i byen, hvor gastronomi, kultur og fællesskab forenes

Copenhagen Cooking har som mission at være det ultimative samlingspunkt gastronomi, kreativitet og fællesskab og derfor stræber vi efter at inspirere, udfordre og forene mennesker med mindeværdige måltider og mangfoldige kulinariske oplevelser, der både fejrer lokale råvarer og internationale smagsindtryk - på tværs af hele byen og fra jord til bord. 

Som byens madfestival ser vi det som vores fornemmeste opgave at: 

Fremme kreativitet og innovation
Vi vil være et kreativt centrum for kulinarisk nytænkning, hvor kokke - og kokkeelever, producenter, fødevareeksperter og madentusiasten kan udforske og udvikle nye smagsoplevelser og madtrends. 

Bæredygtighed og lokale råvarer
Vi værdsætter og støtter bæredygtighed i fødevaresystemet ved at fremhæve de lokale råvarer, understøtte økologiske initiativer og formidle vigtigheden af ansvarlig gastronomi. 

Inspirere og uddanne
Vi ønsker at inspirere flere til at forstå, værdsætte og eksperimentere med forskellige kulturers madtraditioner. Det gør vi blandt andet ved at invitere til lærerige workshops og ved at dele både opskrifter, metoder, tips og tricks i tæt samarbejde med nogle af landets dygtigste madfolk og formidlere. 

Skabe fællesskab med- og omkring måltidet
Det er vores ambition at skabe en inkluderende atmosfære, hvor mennesker kan dele deres lidenskab for mad, nyde unikke smagsindtryk, lære af hinanden og opbygge varige forbindelser gennem fælles madoplevelser. 

Positionere København som kulinarisk destination
Vi brænder for at styrke Københavns position som en internation kulinarisk destination ved at tiltrække opmærksomhed og anerkendelse fra madelskere og madnationer fra hele verden. 

Vi forfølger dedikeret disse mål, forbi vi vil skabe en madfestival, der ikke kun er en gastronomisk begivenhed, men også en kilde til inspiration, læring og glæde for alle, der deler vores kærlighed til mad. 

Om sekretariatet

Copenhagen Cooking blev startet i 2004 af Wonderful Copenhagen. Sekretariatet har siden 2017 ligget i Food Organisation of Denmark (FOOD), der organiserer og afvikler festivalen.

FOOD er en non-profit organisation, der arbejder for at udvikle Danmark som madland, så maden bliver en vej til vækst, udvikling og oplevelser. Læs mere om FOOD her.

Copenhagen Cooking er muliggjort med støtte fra en række vigtige partnere. Læs mere om vores partnere her.

Og et helt særligt samarbejde

H.K.H. Prinsesse Marie er protektor for Copenhagen Cooking og sendte i år en varm hilsen i forbindelse med festivalen: 

"Jeg husker med glæde de gode stunder fra Copenhagen Cooking og de store smil, en skøn madoplevelse kan frembringe. God mad smager endnu bedre, når den nydes i godt selskab, og under Copenhagen Cooking er der masser af muligheder for
at sætte sig til bords, komme tættere på hinanden
og på én gang nyde både samvær, samtaler og smagsoplevelser. 

Jeg er især begejstret for de mange madoplevelser, der præsenterer bæredygtige læsninger på fremtidens mad. Det er vigtigt, at vi alle tænker de kommende generationer ind i vores måltider, både når det gælder vores sundhed og et fælles ansvar for vores jords ve og vel. 

Når det gælder fremtiden, ser vi også, at festivalen er med til at løfte unge kokke og det er pragtfuldt at se dem folde sig ud. Der ligger en stor fremtid og venter på dem".

- H.K. H Prinsesse Marie