For andet år inviterer Det Grønne Laboratorium på Hotel- og Restaurantskolen velkommen til Upcycling Symposium. Her samles nogle af verdens dygtigste kokke, som alle arbejder med cirkulær gastronomi, med fokus på stor smag og fuld udnyttelse af råvarerne. Glæd dig til en hel dag med talks og workshops, hvor du får indblik i innovative teknikker, bæredygtige løsninger og konkrete værktøjer til at arbejde med sidestrømme og biprodukter, og til at gentænke, hvordan vi anskuer og anvender vores råvarer.
Din vært
Det Grønne Laboratorium er et udviklingsmiljø på Hotel- og Restaurantskolen med fokus på bæredygtig gastronomi. Her arbejdes der med cirkulær tænkning og bedre udnyttelse af råvarer.
En del af et gastronomisk år
Eventet er en del af den landsdækkende gastronomiske fejring i 2026 i forbindelse med MICHELIN Guide Ceremony Nordic Countries, der afholdes i Tivoli 1. juni. Året byder på madoplevelser i hele landet og sætter fokus på bredden, kvaliteten og mangfoldigheden i dansk gastronomi. Glæd dig til intime middage, stjernespækkede pop-ups og større publikumsevents som Tivoli Food Festival.
MICHELIN Guide Ceremony Nordic Countries afholdes i Danmark i 2025 og 2026. Partnerkredsen bag består af Food Organisation of Denmark, Københavns Kommune, Tivoli, Wonderful Copenhagen, VisitDenmark, Erhvervsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug & Fiskeri, HORESTA, Denmarks Restauranter og Caféer, Dansk Erhverv, Landbrug & Fødevarer, VisitOdsherred, Anneberg Kulturpark, Geopark Odsherred og Odsherred Kommune samt de officielle partnere AUDI, Lakrids By Bülow, Arla Unika, Nørrebro Bryghus og FreeTable.
”En bid af stjernerne" er støttet af en række partnere, som gør det muligt at fejre dansk gastronomi og invitere københavnere med til bords. En stor tak til Madbillet, INCO, BC Catering, AB Catering, Bent Brandt og Textilia.
Eventet er en del af programsporet En bid af stjernerne, fordi en eller flere af de omtalte kokke eller madsjæle, der arbejder eller har arbejdet på restauranter med relation til MICHELIN-guiden.
