Æblelyst er brygget på økologisk most fra æbler og pærer og er en frisk og perlende cider med 4,9 % alkohol. Smagen balancerer en let tørhed med en behagelig restsødme, mens æblet naturligvis får lov til at spille hovedrollen.
Det er en cider skabt til sensommeren: Til de lange middage, de gode måltider og de øjeblikke, hvor man bliver siddende lidt længere omkring bordet. Og ikke mindst til de mange smagsoplevelser, der venter, når Copenhagen Cooking indtager byen.
Hold øje med Æblelyst under festivalen – og skål med os for årets hovednavn 🍎