Tasting med Pink Oyster
Kom forbi Det Kongelige Festkøkken på Christiansborg under Copenhagen Cooking når Pink Oyster sammen med Den Kongelige Samling sætter fokus på havets frugter til madlavning.
Få indblik i hvordan du kan spise mere bæredygtigt med fisk, skaldyr og grønt fra havet.
Vi starter aftenen med et indblik i Festkøkkenets historie, og fortæller om, hvordan de store tafler historisk set er blevet til.
Herefter byder Pink Oyster på et smagfuldt univers, hvor skaldyr og sæsonens råvarer er i centrum. Undervejs vil der være lækre smagsprøver, så du kan opleve råvarerne og teknikkerne helt tæt på.
Dørene åbner kl. 17.00
Billetsalget foregår via Den Kongelige Samlings hjemmeside.
Dine værter
Pink Oyster er skabt af kokken Jonas Harboe Frederiksen, der gennem mere end 10 år har arbejdet på Michelin-restauranter i København og Paris. Med naturen som sin største inspirationskilde skaber han gastronomiske oplevelser med fokus på fisk, skaldyr, vilde råvarer og sæsonens grønt.
Festkøkkenet blev bygget til det tredje Christiansborg Slot, som stod færdigt i 1928. Slottet kom ikke til at fungere som bolig for Kongen, men det kom til at huse De Kongelige Repræsentationslokaler, hvor de største kongelige gallamiddage skulle holdes. Derfor var køkkenet i kælderen fra starten udelukkende et fest-køkken.
Det Kongelige Festkøkken på Christiansborg Slot funkler i al sin kobberpragt med en af Europas største samlinger af kobberkøkkentøj. Køkkenets besøgende kommer på en rejse tilbage i tiden til 15. maj 1937.
