Æblesalat med feta, nødder og citron
Ingredienser
- 4 æbler (gerne syrligt-søde og sprøde)
- 1 håndfuld hasselnødder
- 1 håndfuld tørrede tranebær
- 75 g feta (helst fra blok)
- ½ øko citron (saft og skal)
Fremgangsmåde
-
Rist hasselnødder i ovnen i 5-7 minutter ved 180 grader og lad dem køle af.
-
Nulr skallen af nødderne med hænderne.
-
Skyl æblerne godt, fjern kernehuset og skær dem i tynde både. Kom dem i en skål.
-
Hak de ristede hasselnødder groft og kom dem op til æblerne sammen med tørrede tranebær og fintrevet skal og saft fra citronen.
-
Smuldr feta i små stykker og bland det godt rundt i salaten.