Hvad er Morgendagens Madtalenter?

I Danmark står gastronomien som et kulturelt vartegn, der hyldes både nationalt og internationalt. Bag hvert gourmetmåltid og hver sublim smagsoplevelse findes en dygtig kok, en kreativ kokkeelev eller en passioneret tjener. Men hvad med fremtiden for dansk gastronomi? Svaret ligger i de unge talenter, der ivrigt står klar til at overtage, videreføre og udforske de danske kulinariske traditioner.

I 2025 er et nyt netværk for fremtidens madtalenter blevet født. Projektet hedder Morgendagens Madtalenter, er et gratis acceleratorprogram for unge i madbranchen og hjælper med sparring, rådgivning og konkrete platform til at teste deres ideer af. Netværket mødes til workshops, netværksarrangementer og ture hen over året - blandt andet under Copenhagen Cooking. 

De unge talenter i restaurationsbranchen bringer en frisk, en fornyet og måske i virkeligheden en tiltrængt tilgang til traditionelle retter og serveringsmetoder. De er ikke bange for at tænke uden for boksen og eksperimentere med nye teknikker og smagskombinationer, men har samtidig stor respekt for det, vi bygger traditionerne på. 

Når vi ser fremad, er det afgørende at støtte og opmuntre disse unge talenter i deres rejse mod nye gastronomiske højder. De repræsenterer ikke kun fremtiden for den danske madscene, men er også arvtagere af en stolt kulinarisk arv, der skal bevares og udvikles. Med deres lidenskab, talent og visioner er de nøglen til at forme den næste æra af dansk madkultur.

Så lad os hejse flaget for de unge talenter i restaurationsbranchen. Lad os støtte dem i deres rejse og fejre deres bidrag til dansk gastronomi. Fremtiden ser lys ud, når den er i hænderne på disse strålende unge kokke, tjener og restauratører, og det skal vi selvfølgelig fejre, når vi dækker op til årets store madfest den 15. - 24. august 2025!

Morgendagens Madtalenter Event 17 Marts 2025 FOOD Loud Colors 011

Under Copenhagen Cooking kan man blive restauratør for en dag!

Sammen med Fiskerikajens gastronomiske legeplads, Fiskerizakajaen i Nordvest, tilbyder Copenhagen Cooking unge kokke i Morgendagens Madtalenter at blive restauratører for en dag. Ambitiøse kokketalenter får stillet en restaurant gratis til rådighed, så de kan teste sig selv og præsentere deres koncept og menu for festivalens gæster.

Fakta

  • KBH NV
  • Industrikøkken
  • Op til 20 pax pr. seating
  • Fuld service-pakke
  • Gratis leje for dig, der er ny i branchen, up and coming
  • Hjælp med markedsføring
  • Billetindtægterne går til dig

Måske det er noget for dig? Eller nogen, du kender? Skriv til Anna på acb@thefoodproject.dk hvis du vil høre mere, så giver vi dig et kald.
Du behøver ikke have et færdigt koncept – vi står klar med støtte, gode råd og praktisk hjælp, og skal nok hjælpe dig i mål med din idé.

Vi glæder os til at høre fra dig!