Fællesspisning med Restaurant Alouette
Kom med til en helt særlig udgave af Absalons fællesspisning, hvor Restaurant Alouette står for maden.
Denne aften overtager Restaurant Alouette køkkenet i Absalon og bringer Michelin-stjernestøv til langbordene i en menu med fokus på bæredygtige råvarer. Maden bliver som altid serveret på fade til bordet, som vi rækker rundt til hinanden, så alle får hvad de kunne tænke sig.
Under maden vil Restaurant Alouette fortælle om deres råvarer og hvor de kommer fra, så du bliver klogere på maden du spiser, og hvad der ligger bag måltidets tilblivelse. Efter middagen er der quiz, hvor du kan teste din viden inden for maduniverset.
Praktisk info
Hvis du vil spise med, kan du købe billet på forhånd på Folkehuset Absalons hjemmeside eller i døren, hvis der ikke bliver udsolgt online. Det koster 200 kr. per person at spise med.
Vi starter seating kl. 17. Maden bliver serveret kl. 18:00. Ankom senest kl. 17:45.
Dine værter
Restaurant Alouette i København ledes af kok Nick Curtin og administrerende direktør Camilla Hansen og har Michelin-stjerne og Michelin Green Star. Deres menu er bygget op omkring ingredienser af top-kvalitet, som de finder hos håndplukkede producenter. I 2024 blev Alouette kåret til Danmarks mest bæredygtige restaurant af White Guide og føjet til Global Masters Level sammen med Geranium og Alchemist.
Folkehuset Absalon
I august 2015 slog Folkehuset Absalon dørene op på Vesterbro i København. Absalon er et folkehus, hvor lokale og alle andre kan mødes og være sammen på nye måder. I Absalon kan du møde din nabo til fællesspisning, feste med dine venner og tage dine bedsteforældre med til et slag klodsmajor.
En del af et gastronomisk år
Eventet er en del af den landsdækkende gastronomiske fejring i 2026 i forbindelse med MICHELIN Guide Ceremony Nordic Countries, der afholdes i Tivoli 1. juni. Året byder på madoplevelser i hele landet og sætter fokus på bredden, kvaliteten og mangfoldigheden i dansk gastronomi. Glæd dig til intime middage, stjernespækkede pop-ups og større publikumsevents som Tivoli Food Festival.
MICHELIN Guide Ceremony Nordic Countries afholdes i Danmark i 2025 og 2026. Partnerkredsen bag består af Food Organisation of Denmark, Københavns Kommune, Tivoli, Wonderful Copenhagen, VisitDenmark, Erhvervsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug & Fiskeri, HORESTA, Denmarks Restauranter og Caféer, Dansk Erhverv, Landbrug & Fødevarer, VisitOdsherred, Anneberg Kulturpark, Geopark Odsherred og Odsherred Kommune samt de officielle partnere AUDI, Lakrids By Bülow, Arla Unika, Nørrebro Bryghus og FreeTable.
Eventet er en del af programsporet En bid af stjernerne, fordi en eller flere af de omtalte kokke eller madsjæle, der arbejder eller har arbejdet på restauranter med relation til MICHELIN-guiden.
