Social Run: Jalm&B x Gastrotools x Nørrebro Bryghus
Tag med, når vi skyder Copenhagen Cooking i gang med et social run og varmer op til fredagsbaren i Nørrebro Bryghus Loungen på festivalpladsen i Kødbyen.
Vi løber en social 5 km-rute gennem byen i et roligt tempo, hvor alle kan være med – uanset niveau. Vi mødes kl. 16.30 på festivalpladsen, hvorfra vi både starter og slutter løbet.
Efter løbet fortsætter vi hyggen med en velfortjent fredagsbar på festivalpladsen.
Billetten inkluderer en Nørrebro Bryghus Hoppy Lager samt en lækker toast fra Gastrotools, serveret med brød fra Foodpeople. Den perfekte måde at afslutte ugen på og sparke festivalen godt i gang.
Dine værter
Gastrotools er en dansk virksomhed, der hjælper hjemmekokke til bedre madoplevelser gennem køkkenudstyr i professionel kvalitet og inspiration via deres gastronomiske univers, Gastro Studio.
Jalm&B er et københavnsk, økologisk håndværksbageri med surdejen i centrum. Med lange hævetider, gode råvarer og respekt for håndværket bager de brød med sprød skorpe, saftig krumme og masser af smag.
Nørrebro Bryghus er et københavnsk bryggeri, der er kendt for at forene godt håndværk, smag og bæredygtighed. Siden 2003 har de brygget innovative øl med fokus på kvalitet, økologiske råvarer og gode oplevelser omkring mad og drikke.
Praktisk information
Vi løber i al slags vejr, så husk løbetøj, der passer til vejrudsigten – regnjakke, solbriller eller begge dele.
