Tusind tak for 10 magiske maddage

Tusind tak for 10 magiske maddage

Sikke en madfest, vi har haft!

Søndag markerede afslutningen på dette års Copenhagen Cooking og vi vil gerne benytte lejligheden til at sige tusind tak for jeres madglæde, jeres nysgerrighed og jeres mad-entusiasme ❤️

Den sidste tallerken er serveret og vi er ovenud lykkelige over alle de fantastiske madoplevelser, som vi har delt til Copenhagen Cooking 2022. Lidt trætte, men mest af alt GLADE og taknemmelige med proppede maver, solbrændte næser og møre kinder efter 10 dage med mad, grin og fællesskab på tværs af hele byen! 

Tak til hver og en af jer, der har deltaget i årets arrangementer, tak til de superseje frivillige, der har hjulpet os med at skabe årets madfestival, tak til alle aktører og restauranter - og tak til vores partnere, der har gjort det hele muligt. Vi glæder os til at byde jer velkommen igen den 18. - 27. august 2023 👏