Hvis man behandler løg med tålmodighed, kan de bidrage med så meget sødme og dybde til din madlavning. Duften af løg, der steger, er måske den allerbedste duft, der findes.
Du kan møde Eva to gange under årets Copenhagen Cooking: første gang den 16. august på festivalpladsen, hvor hun deler ud af sin nye kogebog Spis med og fortæller, hvordan man skaber smukke, smagfulde og realistiske måltider i en travl hverdag. Anden gang er den 21. august, når Magasin, Royal Copenhagen og Eva inviterer til en sanselig sommeraften ved langbordet på Kongens Nytorv.
Pissaladiére
4-6 personer - 2,5 time
Ingredienser fyld
1 kg løg
1 fed hvidløg
3 spsk. olivenolie
1 spsk. smør
1 tsk. salt
1 stilk timian
1 glas ansjoser
1 glas sorte oliven (fx Niçoise eller Kalamata)
Ingredienser bund
200 g lunkent vand
10 g gær
1 spsk. olivenolie
300 g hvedemel
1 tsk. salt
Fremgangsmåde
- Pil løgene og skær dem i tynde skiver, fx på et mandolinjern.
- Pil hvidløgsfeddet og knus det med den flade side af en kniv.
- Varm olivenolien i en stor, tykbundet gryde. Tilføj smør, løg, hvidløg, salt og timian.
- Steg løgene ved svag varme i 40-60 minutter, hvor du rører en gang imellem. Mens løgene steger, laver du dejen.
- Opløs gæret i det lunkne vand og tilføj så olivenolie, hvedemel og salt.
- Ælt dejen på en røremaskine eller i hånden til den er elastisk og slipper skålen eller bordet.
- Kom lidt olivenolie i en skål og læg dejen til at hæve i skålen, overdækket af et rent viskestykke.
- Lad dejen hæve til dobbelt størrelse. Det tager cirka en time.
- Hold øje med løgene. Når de har smidt deres væske, kan de lettere brænde på, så sørg for at røre i gryden.
- Løgene er færdige, når de er gyldne og bløde. Sluk for varmen og lad dem køle mens du laver bunden. Pil hvidløgsfeddet ud (det kan du bruge til en anden ret).
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
- Smør en bradepande med smør og flyt dejen op på pladen.
- Slå luften ud af dejen og rul den ud i en cirkel på cirka 0,5 cm tykkelse.
- Fordel løgene på dejen i et tykt lag.
- Skær ansjoserne over på langs og læg dem i et harlekin mønster ovenpå løgene.
- Placér en oliven i midten af hvert felt.
- Bag din Pissaladiére i 15-20 minutter til skorpen er gylden. Lad den køle lidt inden servering.