Vi er nået vejs ende i vores føljeton af årets 12 løglegender. 12 legendariske løgentutiaster der alle har delt deres bedste opskrifter med løg.
Og sidst men bestemt ikke mindst har vi årets sidste løglegende: Rune Toft.
Rune Toft har været med til at starte mange forskellige madrelaterede projekter, og de sidste 6 år som en del af Lola og Hahnemanns.
Nu er han, sammen med Kamilla Seidler og Original Coffee, i gang med at åbne &deli i Carlsbergbyen.
De fortæller selv, hvordan de er inspireret af smage fra hele verden, men forankret i det nære — Her møder krydderier fra syd, sylt fra nord. Med håndværket og smagen i fokus, laver de mad fra bunden, med respekt for råvarerne og sæsonerne.
De tror på et ukompliceret, godt måltid i en uformel setting og tror på, at det opnås, når atmosfæren er ukrukket, og stemningen og smagen frisk.
Mens vi venter på, at &Deli åbner, kan vi nyde deres løgopskrift. En saftig salat af bagte rødløg og æbler, fin som vintersalat eller som en del af julemaden.
En saftig salat af bagte løg og æbler
Ingredienser (tilbehør til 4-6 personer)
1 kg. rødløg
1 stk. saftigt æble (f.eks Elstar – Ingrid Marie)
Lidt citron eller appelsinsaft til æblet
Dild – små kviste
Mynte - plukkede blade
Ristet sesam
Sumak
Pistacie groft hakkede
Salt – peber
Sirup:
1 dl. balsamisk eddike
1 d. rørsukker
1 stk. laurbærblad
3 stk. kardemomme kapsler (let knust)
½ tsk. Korianderfrø
½ tsk. fennikelfrø
¼ tsk. Spidskommen
½ tsk. Sennepsfrø
Lille drys chipotle (eller anden røget chili)
1 lille stykke fint skåret ingefær
Fremgangsmåde
-
Bag løgene hele med skind på i ca. 45-60 min. ved 200 grader, bagetid efter størrelse. Skal være helt møre.
-
Afkøles og enden skæres af, herefter ”smuttes” de bagte løg ud af skindet.
-
De deles i kvarte og krydres med salt og peber.
-
Imens sættes alle ingredienserne til siruppen over og simre i ca. 10-15 min. Når du er glad for tykkelsen og smagen, afkøles og sigtes den. Husk den bliver tykkere når den bliver kold
-
Del æblet i kvarte og fjern kernehuset, skær i skiver og vend i lidt citrus saft.
-
Ved anretning kommes noget af siruppen i bunden af dele fad, de krydrede løg og skårede æbler fordeles oven på, drys med sesam, sumak, pistacie og urterne.
-
Gem resten af siruppen til en anden god gang, evt. som smagsgiver til din jule rødkål :)