Kom med til middage, quiz og spændende talks, når København fejrer Kvindernes Internationale Kampdag!

Kom med til middage, quiz og spændende talks, når København fejrer Kvindernes Internationale Kampdag!

Onsdag 8. marts er det Kvindernes Internationale Kampdag og i København er der mange måder, hvorpå du kan være med til at fejre kvindekampagens fremskridt – og kvinder generelt 🎉

På Østerbro inviterer Trine Hahnemann fra Hahnemanns Køkken og Kamilla Seidler fra Restaurant Lola til inspirerende talks, dejlig mad og god vin, når de får besøg af Fie Hansen-Hoeck, der er bestyrelsesformand i Madkulturen, Julia Lahme fra Musali, Tahmina Salik fra Warfair og DJ Rikke Bronx 🥳 
Læs mere og køb billet.

På Nørrebro danner Kulturhuset Union ramme om en særlig fællesmiddag, når Send Flere Krydderier serverer fire lækre og delevenlige retter, inden at Manilla Ghafori, der er forperson for Rapolotics holder kamptale for kvinder i hele verden. Arrangementet starter med bobler og snacks og afsluttes med feministisk bingo samt kaffe 🥂Læs mere og køb billet. 

På Vesterbro er det Folkehuset Absalon, der åbner dørene til hyggelig fællesspisning, men i dagens anledning kan du med fordel tage din yndlings quiz-ven(inde) med til Kvinde Kend Din Quiz, når Absalon stiller skarpe spørgsmål om historiske kvinder, der har gjort sig særligt bemærket i musik, politik, kunst, videnskab og meget mere gennem tiden 🤩 Læs mere og køb billet.

Og i Kødbyen har Kitchen Collective slået sig sammen med The Caribbean Housewife og der er lagt op til et brag af en festlig fejring, når du inviteres til HOUSEWIFE ROAST med naturvin fra kvindelige producenter. Forkæl dine smagsløg med fire retter, der består af signaturretterne My Moms Johnny Cakes, Surinamse Dame, Gado Gado og Bolo Pretu 🤤 Menuen tilbydes både med- og uden vinparring. Læs mere og køb billet.

Rigtig god kampdag ❤️