Glæd dig til en frokost fyldt med alt det bedste fra havet – fra friske østers og jomfruhummere til hjemmelavet mayo, brød og alt det lækre, der hører til et ægte skaldyrsfad. Vi topper oplevelsen med sprudlende bobler og håndplukkede vine fra solrige Provence.
Din vært
Sans Souci er et sted, et køkken og en holdning. Der er ingen dikkedarer på vores tallerkener, men derimod en stærk tro på, at mad skal smage rigtig godt og et ordentlig glas vin aldrig har skadet nogen. På Sans Souci har vi kun et liv og det skal være sorgløst, når vi spiser, drikker og taler sammen.