Vinsmagning & Delikatesser fra Provence
Tag med på en sanselig rejse til Provence, når Otto Suenson og Gastronomer inviterer til en aften fyldt med vin, viden og udsøgte delikatesser på Frederiksberg Centrets tagterrasse.
I anledning af Copenhagen Cooking byder Otto Suenson på en nøje udvalgt vinsmagning med klassiske og karakterfulde vine fra Provence. Undervejs deler deres vineksperter ud af deres store viden om områdets terroir, druer og vinproduktion.
Sideløbende præsenterer Gastronomer et udvalg af håndlavede delikatesser fra samme region – alt fra tapenade, pølser og oliven til særlige oste og brød. Deres madentusiaster fortæller om råvarernes oprindelse, traditionerne bag og hvordan de komplementerer vinene.
Det bliver en aften, hvor du ikke blot smager Provence, du får historien og passionen med i glasset og på tallerkenen.
Kom og bliv inspireret – og tag en bid af Provence med hjem.
Provence er årets venskabsregion ved Copenhagen Cooking 2025 — kendt for sin solrige natur, rige madkultur og kærlighed til enkle, gode råvarer. Under festivalen bringer vi Provence til København med smage, dufte og stemninger fra Sydfrankrig.
Dine værter
Otto Suenson er en af Danmarks ældste og mest anerkendte vinhandlere, kendt for deres nøje udvalgte vine og store ekspertise i europæiske vinregioner.
Gastronomer er et passioneret madunivers med speciale i autentiske delikatesser, der forener smag, fortælling og tradition med kærlighed til råvarer.
Otto Suenson og Gastronomer har begge en butik placeret i Frederiksberg Centret, og i anledning af Copenhagen Cooking er de gået sammen med centret om at tilbyde en uforglemmelig aften med vin, mad og viden under åben himmel på tagterrassen.
Frederiksberg Centrets hjemmeside
I tilfælde af dårligt vejr...
Begivenheden finder sted på Frederiksberg Centrets tagterrasse. Hvis dårligt vejr, rykker eventet indenfor i Frederiksberg Centret.
Bemærk at billetprisen er eksklusiv billetgebyr.