1001 Smage – en aften i Libanon
Oplev en uforglemmelig aften fyldt med smag, fællesskab og mellemøstlig stemning, når Frederiksberg Centret og Lubnan inviterer til Libanesisk grill- og vinaften på centrets hemmelige tagterrasse.
Glæd dig til en aften under åben himmel, hvor vi tænder grillen og serverer autentiske libanesiske specialiteter – ledsaget af to glas vin fra Château Ksara - Libanons ældste og mest ikoniske vingård.
Aftenen inkluderer orientalsk underholdning, der bringer ægte mellemøstlig stemning til hjertet af Frederiksberg.
Vi åbner dørene til en aften, hvor smag og samvær går hånd i hånd – præcis som det gør i Libanon.
Din vært
Lubnan er en libanesisk foodtruck, catering og event-virksomhed. I spidsen for Lubnan står Nano Fadel, der er født og opvokset i Jounieh i Libanon. Al Lubnans mad er lavet fra bunden efter gamle familieopskrifter, der er overleveret gennem generationer og perfektioneret over tid.
Hos Lubnan får du det bedste fra det libanesiske køkken.
Lubnan samarbejder med Frederiksberg Centret i forbindelse med Copenhagen Cooking.
I tilfælde af dårligt vejr
Rykkes arrangementet indenfor i centrets parkeringsfaciliteter, der bliver gjort hyggelige i anledningen af arrangementet.
Bemærk at billetprisen er eksklusiv billetgebyr