Vil du være med, når Copenhagen Cooking sætter København i kog den 20. - 29. august 2021?

Copenhagen Cooking er Nordens mest toneangivende madfestival, som hvert år besøges af op mod 90.000 gæster. Som aktør på Copenhagen Cooking er du med til at sætte fokus både på dig selv, madscenen i København og den danske fødevarebranche.

Deadline for tilmeldinger er den 21 maj.

BEMÆRK! Da vi er en festival, er det et krav at eventen er unik for Copenhagen Cooking. Tænk derfor gerne over hvordan eventen skiller sig ud, fra en normal aften i jeres rammer.

Tilmeld dit event her

HAR DU EN IDE TIL EN EVENT? SKRIV TIL OS MED FØLGENDE OPLYSNINGER:

  • Arrangementets titel
  • Arrangementsbeskrivelse på max 250 tegn inklusiv Mellemrum.
  • Menuforslag
  • Hvilken programkategori eventen skal under
  • Dato, tid, antal billetter/gæster og eventuel pris
  • Billede – horisontalt og i god opløsning
  • Eventuelle vigtige praktiske oplysninger

GODE OVERVEJELSER INDEN TILMELDING

Det er vigtigt, at beskrivelsen er fængende og informativ, så publikum får en idé om, hvad de betaler for. Tænk eventet ind som en del af det overordnede ”Hyldest til Hovedstaden” koncept, og tænk stort indenfor kategorierne! Vi hjælper gerne med at svinge den sproglige tryllestav, hvis I blot giver os ovenstående informationer. For at sikre en enslydende kommunikation på festivalens kanaler, forbeholder Copenhagen Cooking sig retten til at redigere i alle eventtekster op til og under festivalen.

Husk at tænke jeres event i Covid-19 venlige formater og skaleringer.

 

 

Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev for arrangører og være blandt de første til at høre om årets tema, og om hvornår vi åbner for tilmelding og billetsalg.

Modtag vores nyhedsbrev ved at klikke her.

Vi glæder os til at arbejde sammen med dig!

Guidelines for events

Herunder finder du Copenhagen Cookings overordnede guidelines for at deltage. Disse guidelines gælder alle aktører, der deltager under festivalen.

  • Copenhagen Cooking forbeholder sig retten til at redigere i alle eventtekster op til og under festivalen for at sikre en enslydende kommunikation på festivalens kanaler. 
  • I skal benytte vores billetudbyder til at sælge eventuelle billetter til jeres event. Vi guider jer igennem processen. Jeres pris vises inklusiv billetgebyret på hjemmesiden.
  • Udgifterne til eventet dækker I selv, men I beholder tilsvarende indtægter fra billetsalget, som overføres direkte til jeres konto senest fem hverdage efter afholdt event.
  • Billetten bliver tillagt et gebyr på 10 kr. inkl. moms, hvis prisen er mellem 0,00 og 150,00 kr., og et gebyr på 20 kr. inkl. moms hvis prisen er på 150 kr. og opefter. Gratis billetter pålægges ikke gebyr.
    Gebyret bliver pålagt gæsten og går til administration samt kortgebyr. 
  • Copenhagen Cooking påtager sig intet ansvar over for billetkøberne vedrørende arrangørens betalingsstandsning, konkurs eller eventuelle andre reklamationer fra billetkøber over kvaliteten eller afviklingen af eventet eller andre forhold vedrørende eventet, som derimod skal rettes mod arrangøren.

INFORMATION OM COVID-19

  • I skal selv sørge for at følge og overholde myndighedernes regler og anbefalinger, for eksempel hvad angår afstandskrav og andre faktorer. De kan ændre sig hurtigt, så følg med.
  • I tilfælde af skærpede restriktioner, der forhindrer afholdelsen af Copenhagen Cooking, vil gæsterne få mulighed for få det fulde beløb refunderet dog eksklusiv billetgebyrer.
  • Copenhagen Cooking forbeholder sig retten til at bede arrangøren aflyse eventet, hvis ikke det kan afholdes i henhold til de på tidspunktet gældende restriktioner.