Få en smagsoplevelse, du sent glemmer, når Copenhagen Cooking omdanner Flæsketorvet i Kødbyen til et mekka af madoplevelser fra 22. - 25. august. Mød de dygtigste producenter og vennerne fra Flandern, opdag nye perspektiver fra de to scener, deltag i workshops, nyd et koldt glas i baren(e) eller sving forbi pop-up boderne - mulighederne er mange, men en ting er sikkert. Du finder noget for enhver smag på årets festivalplads. 

Det kan du opleve på festivalpladsen:

Kål & Ko-scenen

På Kål & Ko scenen kan du møde nogle af de sejeste grøntsagsentusiaster, kokke og madglade formidlere, der bl.a. vil give inspiration til, hvordan du kan bruge mejeriprodukter i det grønne køkken. Bliv klogere på, hvordan ost, fløde, creme fraiche, og meget andet, kan give dine grønne retter smag og dybde og glæd dig til at opleve: 

  • Claus Meyer
  • Adam Aamann
  • Louisa Lorang
  • Umut Sakarya
  • Bettina Buhl
  • Alexandra Bækgaard
  • Kamilla Seidler
  • Rune Toft
  • Philip Grønkjær
  • Helena Grayston aka. Syltedronningen
  • Karsten Christoffersen
  • Bo Lindegaard
  • Mikkel Friis-Holm
  • Niclas Granhøj Møller 
  • Nanna Ammentorp Vejlø Thomsen

Kål & Ko-programmet er støttet af Mælkeafgiftsfonden.

Teltet

Teltet summer med liv og smag, når vi inviterer til alt fra middage og smagninger til talks og workshops.

Vi tilføjer hele tiden flere aktiviteter, men du kan allerede nu se frem til:

  • Den ikoniske dessertmiddag med Søllerød Kro og magasinet Lækkerier
  • Ostesmagning med Mejeriforeningen
  • Smørrebrødets Dag 2024
  • Kimchi-workshop med Kalas Kimchi
  • Bogreception med Det Danske Gastronomiske Akademi

Pop-up-stande

I løbet af de fire dage popper flere restauranter og madentreprenører op med masser af lækkerier og smagsprøver på spændende produkter.

Mød blandt andre: 

  • FOLK Kombucha
  • Sake og Toyo Rice
  • Masseria
  • Louisa Lorang
  • Pine Cone Project

Arlas telt

I Arlas telt teamer Arla op med Il Fornaio, når de inviterer til pizza-workshop under Copenhagen Cooking - og madentusiaster i alle aldre kan deltage, når vi får fingrene i dejen. 

Oatlys telt

Nyd en kop kaffe i loungeområdet eller tag vennerne med til pastamiddag i Oatleys telt på festivalpladsen. 

Nordic Craft Chocolate Festival 2024

Chokoladefestivalen Nordic Craft Chocolate, også kendt som Nordic Bean, glæder sig til at byde chokoladeelskere velkommen på Copenhagen Cookings festivalplads i Kødbyen 23. til 25. august. Efter sin succesrige debut sidste år i Bergen er festivalen blevet et hotspot for elskere af håndlavet chokolade i hele norden. I år fortsætter festivalen med at fremvise chokoladekunst ved at præsentere en række udsøgte og innovative kreationer fra nogle af de fineste nordiske og internationale chokolademagere.

Besøgende kan se frem til en sanselig oplevelse med muligheder for at smage, lære og interagere med førende chokolademagere. 

Forkæl dine smagsløg og glæd dig til at opleve: 

  • Fjåk (Norge)
  • Aroko Chocolate (Italien)
  • Temper Chokolade (Ribe, Danmark)
  • Naive (Litauen)
  • Herufek Chocolate (Tjekkiet)
  • Höganäs Choklad (Sverige)
  • Friis-Holm Chokolade (Danmark)
  • Tosier (UK)
  • Chococard (Ungarn)

Listen opdateres løbende.

Flandern på festivalpladsen

Årets venskabsby Flandern serverer nogle af de mange lækkerier, son regionen har at byde på – nemlig pomfritter, meatballs med kartofelmos og sundaes. Derudover er der også mulighed for at købe årets festivaløl på pladsen, der er brygget af Nørrebro Bryghus og det belgiske bryggeri De Konnick. 

Og er du cykelentusiast, kan du kombinerer glæden ved både cykling og mad, når Euroman teamer op med Flandern. Turen slutter nemlig på festivalpladsen.

Barer på pladsen

Du skal selvfølgelig ikke tørste, når du render rundt og suger (smags)indtrykkene til dig på festivalpladsen. Sammen med vores partnere Royal Unibrew og Theis Vine sørger vi for, at baren(e) er fyldte, drikkevarerne er kolde og at musikken er hyggelig alle fire dage. 

Åbningstider

Torsdag: 15-21

Fredag: 12-22

Lørdag: 10-22

Søndag: 10-15

Opdag en verden af smag på festivalpladsen