Ratatouille à la Provence – Café Sommersko hylder årets venskabsregion
Træd ind i en lille bid af Provence midt i København.
Hos Café Sommersko kan du under Copenhagen Cooking 2025 smage en ægte provencalsk ratatouille — tilberedt med friske råvarer direkte fra Provence, årets venskabsregion.
Ratatouille er Sydfrankrigs signaturret, og Café Sommersko hylder traditionen med en grøn, farverig og smagfuld udgave fyldt med sæsonens bedste grøntsager.
En varm invitation til at sætte dig til bords, dufte til solmodne tomater, auberginer og krydderurter — og lade smagen tage dig sydpå.
Kom forbi, nyd en tallerken Provence og lad københavnske brosten forvandle sig til franske smågader for en stund.
Din vært
Café Sommersko har siden 1976 været en fast del af Københavns caféliv. Med sin uformelle stemning og centrale placering er caféen et klassisk mødested for både lokale og besøgende.
Provence er årets venskabsregion ved Copenhagen Cooking 2025 — kendt for sin solrige natur, rige madkultur og kærlighed til enkle, gode råvarer. Under festivalen bringer vi Provence til København med smage, dufte og stemninger fra Sydfrankrig.
Praktisk information
Retten købes direkte på Café Sommersko. Bestil bord her.