Derfor skal du bruge Facebook

Hele 67% af danskerne er på Facebook. Derfor er mediet en vigtigt kanal i vores fælles kommunikation omkring Copenhagen Cooking & Food Festival. Mange madinteresserede bruger desuden Facebook som inspiration til hvilke arrangementer, der sker.
Vi bruger selv Facebook meget aktivt. På vores Facebookside har vi ca. 30.000 følgere, som vi opdaterer med relevant indhold, så vi når ud til en masse madinteresserede mennesker. Det samme skal du gøre, når du laver en event under Copenhagen Cooking & Food Festival. Gode opslag på Facebook kan nemlig hjælpe dig til at sælge billetter til din event.

Vi har samlet en række tips til, hvordan du kommunikerer på Facebook:

1. Opret en offentlig begivenhed - En meget effektiv måde at skabe omtale om din event er ved at oprette en begivenhed på Facebook. Begivenheder er nemlig favoriseret af Facebooks algoritme og vil automatisk blive spredt længere ud i dit netværk. Husk at tilføje Copenhagen Cooking & Food Festival som medarrangør. Så bliver din event synlig på vores Facebookside.

Her er en lille video, som viser dig, hvordan du opretter en begivenhed.

Tryk på billedet for at gøre det større
Tryk på billedet for at gøre det større

2. Statusopdatering - Ved at lave en statusopdatering kan du fortælle dine følgere, hvad din event går ud på, og hvorfor du er en del af Copenhagen Cooking & Food Festival. Det bør du gøre på både din facebookside samt på din begivenhed. Vær opmærksom på, at der kan være flere interessante vinkler på din event. Det betyder, at du kan lave adskillige statusopdateringer. Se hvordan vi gjorde op til Top Dog Charity 2017

Husk at linke direkte til din event på copenhagencooking.dk, så folk nemt kan købe billetter.

Tryk på billedet for at gøre det større
Tryk på billedet for at gøre det større

3. Billeder og video - Når du laver statusopdateringer, skal du tilføje et eller flere billeder, der taler sammen med teksten. Hvis du har mulighed for at lave en kort video, er det et stort plus, da Facebooks algoritme spreder videoer ud til flere. Husk at tekste din video, så man forstår indholdet uden at skulle have lyd på, da mange ikke slår lyd til, når de ser videoer på Facebook.

Tryk på billedet for at gøre det større
Tryk på billedet for at gøre det større

4. Konkurrencer - En meget effektiv måde at skabe opmærksom omkring din event er ved at lave konkurrencer. Det får folk til at interagere og tagge hinanden, hvilket skaber stor spredning af dit opslag.

5. Lad os hjælpes ad - Vi vil meget gerne dele det indhold, du laver på Facebook. Sammen kan vi nemlig sprede budskabet ud til flere. Derfor skal du tagge @Copenhagencooking i dine opslag, så vi får en notifikation og kan følge med, når du publicerer godt indhold.
Samarbejder du med andre om din event, skal du huske at tagge (@) dem. Så kan de dele/interagere med dit opslag.
Del også meget gerne vores opslag. Den fælles indsats og deling af hinandens opslag skaber synlighed om vores fælles festival - Copenhagen Cooking & Food Festival.