Copenhagen Cooking & Food Festival består også af en branchedel med symposier og konferencer. Her samler vi branchen til vidensdeling, erfaringsudveksling og inspiration. 

Freja 1 - dialog.jpg

Freja Symposium

På Freja Symposium mødes køkkenchefer og folk fra madbranchen for at drøfte, hvordan vi kan forbedre ligestillingen på ledelsesniveau i den nordiske hotel- og restaurantbranche. 

Freja er udviklet af en gruppe førende kvinder i branchen. Formålet er at samle beslutningstagere og skabe løsninger som gør, at alle i branchen uanset køn anerkendes og belønnes ligeværdigt.

Symposiet blev afholdt den 26. august på Hotel- og Restaurantskolen i København den 26. august. Se program på Frejas website.

Bite Copenhagen

Bite Copenhagen er en af landets største fødevareudstillinger for nationale og internationale fødevareaktører. Med fortællinger om produktion, madglæde og holdninger præsenterer messen fremtidens fødevarer og et billede af landets gastronomiske strømninger.

Fødevareudstillingen byder på kokkekonkurrencer, herunder den danske udtagelses-konkurrence til næste udgave af Bocuse D'Or, kendt som VM for kokke.

Bite Copenhagen blev afholdt i Bella Center den 28. - 29. august 2019, hvor der var  udstillere og gæster fra over 50 forskellige lande. Det er BC Hospitality Group A/S, der står bag messen, i samarbejde med bl.a. Copenhagen Cooking & Food Festival.

Læs mere om Bite her

Fremtidens fødevarer

Danish Food Innovation, Greater Copenhagen Food Startup og Food Space inviterede til en dag med fokus på fremtidens fødevarer.

Med indlæg fra Syddansk Universitet, Teknologisk Institut, Grøn Koncert, Coop og en række innovative iværksættere satte Danish Food Innovation fokus på, hvordan fødevarebranchen kan gøre fødevarespild til forretning. 



Copenhagen Food Forum

Copenhagen Food Forum er et internationalt symposium for topledere i restaurantbranchen. Symposiet fokuserer på virksomheder, der leverer mad af høj kvalitet i regi af et kædekoncept eller med flere restauranter, som ønsker yderligere vækst, og være på forkant med nye trends og udfordringer.

Deltagelse i Copenhagen Food Forum sker per invitation og er forbeholdt en mindre gruppe ledere og ejere. 

 

Foto: Sarah Buthmann
Foto: Sarah Buthmann

World Food Summit - Better Food for More People

I august 2019 deltog politikere, kokke, eksperter, bloggere og fødevareproducenter fra hele verden i World Food Summit - Better Food for More People. Topmødet har et globalt perspektiv om at bruge gastronomien til at skabe bedre mad til flere mennesker.

Det er fjerde år i træk, at Miljø- og Fødevareministeriet inviterer til internationalt topmøde i København. 

Læs mere om World Food Summit her