Brancheevents - inspiration og videndeling til madbranchen

Copenhagen Cooking har et program målrettet alle de gode madfolk i branchen. Her sætter vi scenen for aktiviteter, der med fokus på bæredygtighed inspirerer til nye løsninger.

Det gør vi ved at invitere branchen til symposier, debatter, netværk og workshops, der bidrager til en gentænkning af det nordiske køkken og den københavnske gastro-scene. Se mere neden for, hvor der løbende bliver tilføjet nye branchevents.

Du kan desuden tilmelde dig vores nyhedsbrev, for seneste nyt fra Copenhagen Cooking.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

PLANTETOPMØDET

KOM TIL PLANTETOPMØDE – MARK, MENU OG MATCHMAKING 

Kom og bliv inspireret af den mangfoldige høst, vores grøntsagsproducenter kan levere. Du kan se, smage og opleve de friskeste varer og tale direkte med producenterne. Plantetopmødet inviterer professionelle køkkener til matchmaking med alle de bedste grøntsagsproducenter i Danmark. 

LÆS MERE HER

MÅLRET DIT ARBEJDE MOD MADSPILD

FN estimerer, at 1/3 af alt produceret mad aldrig bliver spist. Nøglen til at reducere madspild er at måle på det. Så enkelt kan det siges.

Hvert et kilo tæller – for klimaet, for økonomien i din forretning og medarbejdernes arbejdsglæde. For det er langt mere tilfredsstillende, at den mad der bruges tid og dygtige kokkekræfter på at tilberede, bliver spist, fremfor at ende i skraldespanden. Ansvarlig brug af de vigtige ressourcer som råvarer, personale og tid sikres ved at have helt styr på forbruget. Det kan måling af madspild være med til at sikre. Og jo bedre måledata, jo mere reducering af madspildet.

Med det rette elektroniske målingssystem kan du skræddersy din dataindsamling, så det passer til din restauration, kantine eller cateringvirksomhed. På den måde kan du målrette din indsats for madspildsreduktion. Det lyder måske omfattende, men det behøver det ikke at være.

Kom og bliv klogere på mulighederne for målbare resultater i dit arbejde med at reducere madspild, når OnlinePOS og eSmiley står klar til at dele ud af erfaringer og viden med udgangspunkt i restaurantkæden GRØD som case.

Hvornår:
Onsdag den 25. august 2021 kl. 9.30

Hvor:
Coco Hotel, Vesterbrogade 41, 1620 København K

Hvem:
Eventen henvender sig til dig, der arbejder i et professionelt køkken – fx kantine, restaurant, cafe, cateringvirksomhed, hotel, der gerne vil blive klogere på mulighederne ved at bruge data i madspildsarbejdet.

Baggrund:
Eventen afholdes som en del af projekt ’Verdensmål i Værdikæden’, som skal finde løsninger på den danske restaurationsbranches største bæredygtigheds-udfordringer. Målet er at styrke konkurrenceevnen for de danske virksomheder, som leverer løsningerne samt at hæve bæredygtighedsambitionerne hos både restauranter og leverandører.

Projektet er finansieret af Industriens Fond og er et samarbejde mellem Global Compact Network Denmark og Danmarks Restauranter & Cafeer samt Restauratørernes Garantiordning.

Læs mere og tilmeld dig her

Vil du vide mere om vores brancheevents?

Har du spørgsmål til deltagelse i brancheaktiviteter, så skriv til projektleder Ida Maria Kampmann på idamaria@thefoodproject.dk