Copenhagen Cooking & Food Festival besluttede i 2018 at forpligte sig på FN's Verdensmål, fordi vi som Danmarks mest besøgte (og bedste, hvis vi selv skal sige det) madfestival har et ansvar og en unik mulighed for at sætte lys på nogle af de problemstillinger, som findes inden for gastronomien. I 2019 fortsætter vi arbejdet med at øge kendskabet til verdens vigtigste mål og samtidig forsøge at ’oversætte’ dem til gastronomi, og hvad madbranchen kan gøre for at hjælpe verden med at nå dem. På Festivalpladsen har vi dedikeret, hver af de fem dage til ét verdensmål - sådan her:

Onsdag den 28. august: Mål 5 - Ligestilling mellem kønnene
Her kan du møde nogle af Danmarks dygtigste madkvinder - og deres mandlige pendanter.

Torsdag den 29. august: Mål 14 - Livet i Havet
Fokus på bæredygtigt fiskeri og tang - og hvordan vi formindsker plast i havene.

Fredag den 30. august: Mål 12 - Ansvarligt forbrug og produktion
Madspild, økologi og bæredygtighed er i centrum denne dag.

Lørdag den 31. august: Mål 11 - Bæredygtige byer og lokalsamfund
Oplev København og byens madkultur for fuld udblæsning.

Søndag den 1. september: Mål 4 - Kvalitetsuddannelse
Her dyster Danmarks ypperste topkokke, og vi viser hvor spændende en branche, madbranchen er at arbejde i.

Læs mere om FNs 17 verdensmål her