ISRAELS PLADS SYDER OG KOGER

Over fem dage, fra den 25. - 29. august, omdanner vi Israels Plads ved TorvehallerneKBH til festivalens hjerte og centrum. Sammen med alle vores gode samarbejdspartnere skruer vi op for festlighederne og præsenterer et program fyldt med spiseoplevelser, workshops, talks og musik til at sørge for den gode stemning.

På pladsen kan du bl.a. blive klogere på at lave klimavenlig mad, købe vine i den økologiske vinbar, smage særlige danske oste, håndlavede hotdogs og en helt ny saltkaramelis lavet på overskudsbrød, lave din egen mad i det rullende madværksted, kreere evighedsbuketter til at tage med hjem, opleve talks og debatter på vores debatscene og meget mere.

På Festivalpladsen er der særligt fokus FN's Verdensmål. Sammen med gode folk i madbranchen har vi udvalgt to verdensmål. I 2021 er det "Ansvarligt forbrug og produktion" (verdensmål 12) og "Klima" (verdensmål 13), der er ramme om indslagene på debatscenen og i workshops. 

Som en del af Festivalpladsen har vi TorvehallerneKBHs aktivitetstelt, hvor der også er masser af lækre events på programmet.

HVER DAG KAN DU OPLEVE

  • Klimateltet med udstilling og workshops, som gør gæsterne klogere på klimavenlig livsstil og madlavning
  • Cooking Stage med debatter, talks, cooking sessions, DJs, madbanko og -quiz osv.
  • Jacobsens Ølbar
  • Hansens økologiske Ismobil med bl.a. den nye surdejsis lavet på overskudsbrød.
  • Philipsons økologiske vinbar
  • Johns Hotdog Deli med håndlavede hotdogs
  • Eden Jaxx’s veganske, økologiske burgerbar
  • Ost&Ko/Naturmælks oste- og mælkebar med klimatema
  • Økoskabet med et udvalg af økologiske producenter
  • Jörds lounge med uddeling af økologisk iskaffe

HVER DAG NYE OPLEVELSER

Udover det faste program tager vi hver dag et nyt særligt tema under kærlig behandling:

Onsdag den 25. august: Byens bæredygtige madscene, kl. 15 - 21
Økologisk bønnemøde, bæredygtige bage-workshops og talks om en bedre madkultur med f.eks. Simple Feast og Food People

Torsdag den 26. august: Pølsevognens 100-års jubilæum, kl. 15 - 21
Fire retters hotdog menu, historiske pølsevogne, topping-workshop, ‘Pølsevognen for Evigt’s underskriftindsamling, podcast, Pølsequiz, musik og andet pølsesjov.

Fredag den 27. august: Markedsdag, kl. 12 - 22
Ciderfest med 20 producenter, marked med dygtige lokale producenter og inspiration til at lave fantastisk grøn mad derhjemme.

Lørdag den 28. august: Smørrebrødets Dag, kl. 11 - 22
Seks af de bedste smørrebrødsrestauranter byder på smørrebrød med grønt og fisk. Debat om smørrebrødets fremtid, debat om grøn velsmag i hverdagen og madbanko med fantastiske præmier.

Søndag den 29. august: Byens gourmetscene, kl. 10 - 16
Kokkekonkurrencen ’Årets Ret’ med landets bedste restauranter, de største danske topkokke og Danmarks vigtigste madanmeldere. Sceneprogram med fokus på ‘gourmet derhjemme’

Læs meget mere og køb billetter på i vores program eller kom bare forbi og vær til nogle af de mange gratis arrangementer.

SE PROGRAM