Valuta
Close
Omregn Danske Kroner til


Mit program
Add to Your Guide

 

Stenbidere, saftige steaks og svedne fårehoveder

20 jan 2012

Stenbidere, saftige steaks og svedne fårehoveder

Drinks og musik i Palmehuset, stenbider-safari på cykel og særlig genklang på B&W er noget af det, der er på plakaten, når vinterudgaven af Copenhagen Cooking byder på overraskelser i februar.

Når nordens største madfestival, Copenhagen Cooking, blænder op for en vinterudgave, bliver det med særlig fokus på nordisk mad og det maritime. Festivalen, der finder sted i hele februar under Københavns vinterfestival Wondercool Copenhagen, byder bl.a. på stenbider-safari på byens restauranter, hvor man på cykel besøger fire restauranter, der alle leverer deres helt egen fortolkning af nordens kaviar – stenbideren.

 

Stenbider-orgie og midnatsmuslinger

Og kan man ikke få nok af den delikate rogn, kan man tage til et stenbider-orgie, der udspiller sig på Julian Nationalmuseet den 25. februar. Her vil DJ Jean von Baden levere musikken, mens stenbiderrogn i et hav af varianter akkompagneres af bobler i rigelige mængder – det bliver stående og uformelt.

 

Er man til en mere formel middag, er der ’Pink Dinner’ i Nationalmuseets festsal, hvor kokketeamet fra Krogs Fiskerestaurant serverer en 5-retters menu med stenbiderrogn som tema. Bagefter er der gratis adgang til stenbider-orgie festen.

 

Ligeledes i den maritime afdeling byder Kødbyens Fiskebar på midnatsmuslinger lørdag den 18. februar fra 24 – 03 til tonerne af Lulu Rouge dj-set, og Nyhavns Færgekro slår for andet år i træk dørene op for en storslået sildeopskriftskonkurrence.

Særlig genklang og saftige bøffer
 
Rockfestival FROST og Copenhagen Cooking er gået sammen om arrangementet GENKLANG, hvor komponist Jomi Massage og madiscenesætterne MartinussenDanielsen, folkene bag det tidligere Madeleines Madteater, byder på en unik musik- og madoplevelse på det gamle B&W.

 

Endnu en cross-over event er FRISK FRUGT i Palmehuset i Botanisk Have. Her bydes der på drinks og sprøde toner, når lyd-eksperimentalisten Frisk Frugt og nogle af byens innovative cocktailbarer bruger det smukke hus til fest.

 

Copenhagen Cookings nye festivalleder, Maria Kristensen Bech udtaler:

”I madfestivalens vinterprogram er der flere cross-over events. Det, vi ønsker, er at skabe nogle helt unikke oplevelser, hvor man som publikum får flere af sine sanser i spil samtidig.”

 

Under festivalen kan man også lade sig friste af en dessertaften hos vinderen af Årets Dessert 2011, Nikolaos Strangas, tage til hedensk islandsk højtid og smage svedne fårehoveder eller forlænge nytåret på LêLê, der fejrer kinesisk nytår med en overdådig 7-retters menu med overraskelser undervejs.  

 

Copenhagen Cooking, der er arrangeret af Wonderful Copenhagen og en række af byens gastronomiske aktører, har eksisteret siden 2005 i en august udgave. Copenhagen Cooking’s vinterudgave er en del af Wonderful Copenhagens festivalparaply, *Wondercool, der ud over mad også sætter fokus på mode, design, rock, jazz, arkitektur og kunst.

Wonderful Copenhagen

Festivalleder: Maria Kristensen Bech, mkb@woco.dk tlf.: 33557457
Kommunikationskonsulent: Frederikke Møller Kristiansen, fmk@woco.dk tlf.:33557432   
This is a link to all sitecore page urls. It is needed in order to search among all tellus data This is a link to all tellus urls. It is needed in order to search among all tellus data Site nme: copenhagencookingdk Context culture: da Content language: da Device: Default Database: web User: extranet\Anonymous