Valuta
Close
Omregn Danske Kroner til


Mit program
Add to Your Guide

$name

 

København på Europas madkort

03 sep 2009

Københavnerne har for alvor fået smag for Copenhagen Cooking. Nu er ambitionen at løfte festivalen op som en af Europas førende madfestivaler.

Gourmetmad til spotpris, Tour de Tapas og festmiddag med tang som tema var bare nogle af de arrangementer københavnere valfartede til under den netop overståede madfestival Copenhagen Cooking. Og det gjorde de i stor stil. De cirka 25.000 besøgende blandt de 70 arrangementer gjorde dette års Copenhagen Cooking til den mest succesfulde til dato.

Interessen for gastronomi og den gode kvalitet er stigende, hvilket kom tydeligt til udtryk i de velbesøgte arrangementer, hvoraf mange var udsolgte. Også medierne understøttede dette med en massiv omtale både før og under festivalen.

En af Europas førende
Den store interesse for madfestivalen, det nordiske køkken og kåringen af noma som verdens 3. bedste restaurant vidner om, at der også internationalt er stor bevågenhed omkring det nye nordiske køkken. Derfor er det ambitionen, at Copenhagen Cooking allerede fra næste år skal op i den internationale liga.

- Copenhagen Cooking 2009 har bevist, at madfestivalen har sit tag i danskerne. Vores videre ambition med Copenhagen Cooking er at udvikle den til at blive en af Europas førende madfestivaler. I støbeskeen er der fx nogle store åbne arrangementer med plads til rigtig mange mennesker – så endnu flere kan få fornøjelsen af at smage på København, siger underdirektør Martin Bender, Wonderful Copenhagen.

Yderligere oplysninger:

Wonderful Copenhagen
Thomas Meier Lorenzen, senior projektleder
Telefon: 3355 7481
Mail: tml@woco.dk