Madfestivalen Copenhagen Cooking præsenterer igen i år “Taste of Copenhagen”, hvor en række af Københavns toprestauranter byder på gourmetmad til spotpris. Køb billetter fra den 11. august på BilletNet.
Der venter store gourmetoplevelser, når en række af Københavns bedste restauranter byder på madkunst til spotpris. Under overskriften “Taste of Copenhagen” inviterer restauranterne 1.th.*, Kokkeriet, Mielcke & Hurtigkarl, noma*, The Paul og The Dining Room på gourmetmad til 395 kr. (eksklusiv drikkevarer). De forgangne år har “Taste of Copenhagen” været et stort tilløbsstykke og udsolgt på rekordtid.
Bemærk at der ikke kan ringes til restauranterne for bordbestilling, og at der ikke kan købes billetter på landets posthuse.
Restauranterne deltager på forskellige dage:
1.th.* Deltager mandag den 24. august til lørdag den 29. august. Prisen inkluderer vinmenu. Prisen stiger hver dag med 100 kr.
Kokkeriet deltager onsdag 26. og torsdag 27. august.
Mielcke & Hurtigkarl deltager onsdag 26. august.
Noma* deltager med frokost tirsdag 25. og onsdag 26. august. På noma skal man være studerende (MBA el.lign. tæller ikke med) eller under 25 år for at deltage.
The Dining Room deltager fra mandag 24. til fredag 28. august.
The Paul deltager med frokost fra tirsdag 25. til torsdag 27. august.
Copenhagen Cooking er arrangeret af Wonderful Copenhagen – i samarbejde med eat 09, Inco, Carlsberg, Samsung og et udvalg af byens bedste gastronomiske aktører og toprestauranter.