Kålkanon #3: Emilie Qvist Kjærgaard

Kålkanon #3: Emilie Qvist Kjærgaard

Læs med, når Emilie Qvist Kjærgaard deler kålkærligheden og en helt særlig opskrift på grønkål med æblesmør!

Opskrift på grønkål med ”æblesmør” 🥬

Det skal du bruge:

  • Grønkål
  • 4-5 æbler
  • Olie
  • Smør

Sådan gør du:

  • Rip grønkålen fra stilken og skyl grundigt. 
  • Skær 4-5 æbler i tynde skiver.
  • Varm en pande med lidt neutral olie og en stor klat smør (indtil smøret bruner let)
  • Kom æbleskiverne på og lad dem stå ved svag varme i ca. 30 min. Dæk æblerne med låg eller et stykke bagepapir (klippet til med et lille hul i midten)
  • Rør jævnligt – æblerne må gerne smatte ud.
  • Når æblerne er helt bløde og dufter let karamelliseret, tages de af panden og blendes ved høj speed, indtil de udgør en glat puré.
  • Smag til med salt og en smule balsamico eddike.
  • Steg grønkålen hårdt i neutral olie ­– et tip er at bruge en gryde med tyk bund, så du undgår griseri.
  • Salt kålen fornuftigt og server kålen på en bund af lun æblesmør.
  • Giv eventuelt retten et skvæt citronsaft.

”Æblesmøren” kan holde sig en uges tid på køl og kan bruges både varm og kold.