Breaking the New

København har gennem de seneste 15 år udviklet sig fra en gastronomisk ukendt hovedstad til en madmetropol i verdensklasse. Den udvikling er skabt af en innovativ tankegang og et mod til at gå nye veje hos en række dygtige danske madfolk med en håndfuld meget stærke pionerer i forreste linje.

Den udvikling hylder vi med temaet ’Breaking the new’, som betyder, at Copenhagen Cooking & Food Festival sætter fokus på de nyeste tendenser inden for mad og gastronomi.

Under festivalen vil byens restauranter, fødevareproducenter og madaktører derfor præsentere de produkter, initiativer, aktiviteter, talenter og samarbejder, som optager madverdenen lige nu og i de kommende år. Alt sammen i helt unikke madarrangementer, som du kun finder under festivalen.