Bliv en del af kommunikations-holdet bag en af Nordens største madfestivaler

Vil du gerne lære at kommunikere om en madfestival, der samler op mod 80.000 mennesker i København i slutningen af august? Så har du nu muligheden for at blive vores nye kommunikationspraktikant.

Copenhagen Cooking & Food Festival afvikler en af nordens største madfestivaler. Det sker i samarbejde med nogle af de mest talentfulde kokke herhjemme og internationalt, Københavns førende restauranter, kulturinstitutioner og organisationer.

For at årets festival kan blive endnu mere succesfuld end de 13 foregående, mangler vi dog en væsentlig ting. Og det er her, du kommer ind i billedet. Vi søger nemlig en kommunikationspraktikant for de næste ca. 3-6 måneder.

Som praktikant hos os, lærer du blandt andet at pitche historier om festivalen ind til relevante medier, bloggere og influencers. Du lærer at kommunikere på en interessant, involverende og engagerende måde til vores mange følgere på Facebook og Instagram, og så vil du også få mulighed for at være med til at udvikle vores mange signatur-events til festivalen. Derudover vil du lære at kreere og prioritere indhold på vores hjemmeside, hvor du vil få et indblik i at arbejde i CMS-systemet Umbraco, som er meget brugervenligt.    

Vi er et dynamisk og engageret festivalteam, der har masser af erfaring, som vi rigtig gerne vil dele ud af. Derfor er vores vigtigste krav til dig, at du har mod på at lære en masse under dit praktikophold.

Derudover er det kun en fordel, hvis du har erfaring med at kommunikere på Facebook og Instagram, har flair for at skrive og er bare en smule glad for mad.

Som praktikant hos Copenhagen Cooking & Food festival får du adgang til et stort netværk inden for både kultur, restaurant og madscenen. Ikke kun i København, men også internationalt. Du får et indblik i, hvordan man arrangerer og afvikler et kæmpe stort event over 10 dage midt i København, og så bliver du ikke mindst en del af et festivalteam, som vil gøre alt for, at du får et lærerigt, spændende og ikke mindst et sjovt praktikforløb.

Vi håber at høre fra dig.

 

Det med småt:

Praktikperioden er ulønnet og fuldtid (37 timer om ugen). Derfor er det også at vigtigt at praktikken er meritgivende og kan bruges som led i dit studie. Tiltrædelse i andet kvartal i 2017. Det er inkl. frokost i Hotel & Restaurantskolens kantine. Og jo. Det er der, hvor fremtidens kokketalenter bliver udklækket, så den fejler bestemt ikke noget :)

Send ansøgningen til info@copenhagencooking.dk.

Vi behandler ansøgninger løbende.

Har du nogle spørgsmål, så skriv eller ring endelig til Pressechef Stephen Haar på stephen@thefoodproject.dk eller 22851343.

 

Søg praktikpladsen