Velkommen til Copenhagen Cooking & Food Festival

Copenhagen Cooking & Food Festival er en årligt tilbagevendende madfestival, der hylder den københavnske gastro-scene og Danmark som madland.

Festivalen er for alle, der elsker mad, og byder på mere end 100 unikke events og arrangementer i løbet af ti dage i august. Årets tema Breaking the New betyder, at festivalen byder på unikke og anderledes madoplevelser og de nyeste tendenser inden for mad.

Omkring 100.000 madinteresserede gæster deltager hvert år, og de er dermed med til at fejre det nordiske køkken, sæsonens råvarer og den gode spiseoplevelse.

Copenhagen Cooking & Food Festival kan kun lade sig gøre med støtte fra en række vigtige partnere. Læs mere om dem her

 

Organisationen bag

Copenhagen Cooking & Food Festival arrangeres af de to non-profit foreninger, ’Copenhagen Cooking’ og ’Food Organisation of Denmark’. Samarbejdet mellem de to foreninger er nyt i 2016 og betyder, at festivalen bliver større og bredere end nogensinde.

Foreningen ’Copenhagen Cooking’ har gennem de seneste 12 år bygget den succesfulde festival op, som i 2016 udvides mere flere fødevarer, flere erhvervsaktiviteter og ikke mindst et større internationalt fokus. Vi vil med andre ord sætte hele madbranchen rundt om bordet og på den måde stræbe efter at skabe en af verdens bedste madfestivaler. 

Ambitionen skal indfries sammen med en lang række partnere, både offentlige og private, samt Københavns og Danmarks dygtige madaktører.

Og vi glæder os til at byde jer velkommen!