Inspireret af den legendariske “Paris Tasting” i 1976 arrangerer dagbladet Børsen og Copenhagen Wine en blindsmagning med vin fra Californien og Bordeaux. Der afvikles to smagninger, en for et inviteret ekspertpanel og en som er åben for publikum. Deltagerne smager 15 forskellige vine og tildeler dem point med det formål at udarbejde en rangliste. I forbindelse med smagningen arrangeres konkurrencer med mulighed for at vinde vinpræmier. Flere detaljer på www.cphwine.dk.
Tid: Torsdag den 20. august kl. 17-19
Sted: Ikke fastlagt
Pris: 100 kr.
Arrangør: Børsen i samarbejde med Copenhagen Wine

